Featured
Valgmenighedens arrangementer

Søndag den 23. august 2026 kl. 13.30

Afskedsgudstjeneste og sommmermøde

Valgmenighedens årlige sommermøde i august handler i år om, hvor vi finder nye kræfter og håb, når livet gør ondt og går i stykker for os.

Vi får besøg af Karin Hørkilde, som er indehaver af strikkeforretningen Flittiglise i Esbjerg. Karin er dog ikke alene butiksejer og vild med alle former for håndarbejde. Hun er også lidt af et et livsstykke! Gennem flere år har hun været hårdt ramt af uhelbredelig kræft, og alligevel har hun formået at holde livsglæden og –gejsten oppe. Denne eftermiddag skal det derfor handle om glæden ved håndarbejde, men i høj grad også om alt det, der giver os kræfter, hver især, når modgang rammer og tilværelsen vakler.

Hele arrangementet foregår i valgmenighedskirken og indledes med gudstjeneste ved valgmenighedspræst Line Louise Peters. Denne søndag er samtidig Lines sidste gudstjeneste i valgmenigheden, grundet at Line har fået ny stilling som ungdomspræst i Vejle pr. 1. september 2026.

Efter gudstjenesten er der kaffe, hvor vil der også vil være mulighed for at købe noget særligt udvalgt garn, Karin medbringer. Eftermiddagen afsluttes med samtale mellem valgmenighedspræsten og Karin.

Alle – såvel medlemmer som ikke-medlemmer – er hjertelig velkommen til en eftermiddag om livskraft, håb og glæden ved at være til.

Søndag den 4. oktober 2026 kl. 11

Kirkens fødselsdag

Den årlige fejring af valgmenighedskirkens fødselsdag markeres i år med foredrag af Christian Egander Skov, nyudnævnt forstander for Jaruplumd Højskole i Sydslesvig. Christian holder foredrag med udgangspunkt i sin seneste bog ’Folkeligt skal alt nu være’.
Dagen indledes med gudstjeneste i valgmenighedskirken kl. 11, derefter er der frokost på efterskolen og dagen afrundes med kaffe og foredrag.
Nærmere info om tilmelding følger.

Ønsker du yderligere information, kontakt:
Skanderup grundtvigske Valgmenighed
Kastanie Alle 47
6640 Lunderskov

+45 28 45 35 04
praest@skanderup-valgmenighed.dk


Vi bruger Cookies

Dette website anvender cookies. Vi bruger egne og udelukkende nødvendige cookies til optimering af brugervenlighed, sikkerhed og adgang til visse funktioner på sociale medier.