Valgmenighedens historie
Skanderup Valgmenighed blev anerkendt som valgmenighed ved kgl. resolution af 15. april 1910.
I dag er navnet Skanderup grundtvigske Valgmenighed.
For Hjarups vedkommende skal vi helt tilbage til året 1835 for at finde rødderne til Valgmenighedens dannelse. Peter Larsen Skræppenborg kom ved et mærkeligt tilfælde i 1835 til Hjarupegnen og holdes det første af mange gudelige møder hos Axel Jessen på Østergaard, Hjarup mark og blev dermed det første "vakte" sogn på Koldingegnen.
Skanderup Sogn derimod kom aldrig med på 1800-tallets vækkelsesbølge. Men her skulle det få afgørende betydning, at præsten Carl Moe kom hertil fra Harboøre i 1885 (og blev til 1922). Han vandt mange for Indre Mission, men andre løste sognebånd til omegnens grundtvigsk sindede præster.
Et regelmæssigt kirkeligt arbejde i grundtvigsk retning begyndte dog først, da man kom i nærmere forbindelse med Askov Valgmenighed (dannet i år 1900) med pastor Axel Helweg som præst. Herefter løste mange sognebånd til ham.
Der blev truffet den ordning, at han skulle prædike to gange om måneden i Skanderup sognekirke. Men det var i ikke lette kår, Carl Moe bød de grundtvigske sognebåndsløsere og deres præst. Og i 1910 meddelte Helweg, at han stoppede med at være præst for samme. Så var det tanken om selv at danne en valgmenighed tog form og blev realiseret.
Den første præst blev Anders P. Nørgaard. Han var valgmenighedens præst til 1917, hvor han rejste til Vejstrup på Fyn.
I september 1914 fik man på valgmenighedens initiativ startet en efterskole i Skanderup by. Et led i kæden af skoler langs Kongeåen, som skulle bringe ungdom syd for grænsen sammen med ungdom fra denne side og føre den ind i dansk folke- og menighedsliv. Den adspredte valgmenighed fik hermed også et fast samlingssted.
Men dannelsen af valgmenigheden havde også sin pris, nemlig en meget stor splittelse i sognet, idet der i de tidlige år var kold luft imellem de to retninger. Naboer talte ikke sammen, hvis de tilhørte hver sin gruppe, og børnene måtte ofte ikke lege sammen. En problematik som heldigvis ikke præger sognet mere.